Statusrapportering
Du får tilsendt en skabelon, hvori du skal rapportere rød, gul eller grøn på tid, økonomi og gevinster (skabelonen kan også downloades nederst på denne side). Statusrapporten gennemlæses af sekretariatet forud for møder i It-projektrådet. Hvis der er spørgsmål til rapporteringen, følger sekretariatet op med projektet, og hvis rådsmedlemmerne vurderer, at projektet har behov for yderligere sparring, indledes en dialog med projektet.
Når projektet afsluttes, skal projektet til næstkommende kvartal sende sidste statusrapportering til It-projektrådet i form af en afsluttende rapport.
Omkring et år efter projektafslutning modtager du og eventuel gevinstejer en gevinstrapporteringsskabelon, som er den sidste, obligatoriske rapportering til
It-projektrådet. Du kan også finde skabelonen på siden om gevinstrapportering.